Sider

søndag den 13. september 2015

Kærnemælksfranskbrød 

Super luftig (kærnemælks)franskbrød, som ikke er tørt dagen efter, super nemt og hurtigt! Prøv endelig opskriften! :)

Til 2 franskbrød

Det du skal bruge:

750 ml kærnemælk
50 g gær
12 g salt
15 g sukker
2 æg
2 spsk neutralolie (majs el. raps)
Ca. 1200 g mel

Sådan gør du: 


  • Forvarm oven til 200 grader
  • Lun kærnemælken og rør gæren ud heri 
  • Sukker, salt, æg olie tilsættes og blandes godt
  • Tilsæt mel lidt efter lidt (brug hellere lidt for lidt mel end for meget, det er ikke sikkert at al melen skal bruges!) 
  • Sæt dejen til hævning i ca. 1- 1 1/2 time - eller til dobbelt str.
  • Skær dejen midt over, så der er 2 lige store dele
  • Smør dine forme og fordel dejen heri
  • Lad franskbrødene efterhæve i 30-50 min 
  • Bag dem ved 35 min - pensel dem evt med kærnemælk for at få en gylden overflade inden bagningen.  
  • Lad brødene køle af i 1/2 time før du fjerner dem fra formen, for at undgå de går i stykker. 

Velbekomme :)